torsdag den 21. juni 2012

Hyldeblomster

Da hyldeblomsterne er i sæson nu, er det bare med at få lavet en masse lækkerier med dem, så man senere på året kan få glæde af denne dejlige sommersøde smag.

Jeg er gået lidt amok og har udvidet repertoire i år.



Hyldeblomstsaft, klassikeren:

40 hyldeblomstklaser
3 citroner
2 l kogende vand
1 kg hvid sukker
0,5 kg flormelis
50 g citronsyre

Kom blomsterklaserne i en spand eller stor skål. Skyl citronerne grundigt, og skær dem i tynde skiver. Læg citronskiverne på blomsterne. Bring vandet i kog, og hæld det over blomster og citroner. Tilsæt sukker, og rør, indtil det er blevet opløst. Rør citronsyren i. Dæk spanden/skålen til, og lad den stå i 3 døgn. Si blandingen. Hæld saften på rengjorte flasker, skyllet i atamon. Opbevares i køleskab. Saften kan også fryses.



Hyldeblomst-jordbærsaft:

Samme opskrift som ovenfor tilsætter dog:

500 g jordbær friske eller frosne

som moses og ligges i spanden/skålen sammen med resten.



Hyldeblomstsalt:

opskriften er Camilla Plums

200 g meget groft salt
2 hele nye hvidløg
2 eller flere røde chili
0,5 l hyldeblomster
skal af to citroner



Skræl citronerne tyndt, skær hvidløgene i 8 dele, flæk chilierne og tag kernerne ud. Nulr blomsterne af cirka 20 hyldeskærme. Gem halvdelen af blomsterne, og kom resten af tingene i foodprocessoren og kør, til det er et groft kryddersalt. Der må gerne ligge flager af chili og citronskal.

Bland nu med resten af blomsterne, og bred det ud på et fad. Stil i solen eller et andet lunt og tørt sted. Når det er helt, helt tørt, kommer man det i et glas med patentlåg. Det tager sin tid at tørre. Først er det ret tørt, så trækker saltet al væde ud af de andre ting, og så tørrer det for alvor.

Med en krukke hyldeblomstsalt i skabet behøver man ikke tænke så meget over, hvad man skal gøre ved sin kylling eller sine grillanstrengelser med gris, lam og kalv, før glasset er tomt. Det er klart også muligt at tilsætte flere krydderier til saltet - kardemomme, spidskommen, bukkehornsblade, sortpeber, citrontimian - men denne her helt basale version er mest anvendelig.

Saltet kan bruges med det samme, før det er tørret, og holder sig i tørret form i årevis.

Jeg lavede to varianter en med rød chili og en med grøn. Har dog ikke smagt det endnu, men det ligger og tørrer.



Hyldeblomst eddike:

4-5 hyldeblomstklaser
1 l lagereddike uden farve (hvidvinseddike kan også bruges)

Hyldeblomstklaserne kommes ned i en skoldet flasken. Hæld lagereddike over og sæt låg på.
Lad eddiken trække mindst 4 uger - gerne i en vindueskarm med sol. Hvis du vil have klar eddike skal du si eddiken gennem et kaffefilter. Du kan også vælge at lade blomsterne blive stående i eddiken. Så vil smagen blive stærkere med tiden.


Lover at der kommer flere hyldeblomstopskrifter og billeder af projekterne, men for nu må det være opskrifter :-)




Danmarkskage - jordbærtærte

Jeg ville lave en kage til en af Danmarks fodbold kampe under EM 2012, men kunne ikke lige få det til at passe ind i skemaet. Det blev derfor til en Danmarkskage den dag Sverige spillede.
Må indrømme at det er min hidtil bedste jordbærkage med mazarin. Opskriften er fra Lone Kjaers blog: Hverdag de lux.




Jordbærkage
ca. 12 personer


Mørdej:200 g hvedemel
100 g flormelis
120 g koldt smør i små tern
1 lille æg



Mazarinmasse:150 g marcipan
150 g rørsukker
100 g blødt smør
2 æg
50 g mel


100 g god mørk chokolade

 
Vaniljecreme:
2 1/2 dl letmælk
2-3 spsk. sukker
korn af 1 stang vanilje
1 bæger pasteuriserede æggeblommer
1 spsk. majsstivelse


ca. 500 g danske jordbær


Mørdej: Kom mel og flormelis i en skål og smuldr smørret heri. Tilsæt ægget og saml dejen. Læg mørdejen koldt ca. 1 time.Mazarinmasse: Bland marcipan og rørsukker og rør det til en ensartet masse. Tilsæt smør lidt ad gangen og pisk. Tilsæt derefter æggene et af gangen, mens der piskes. Tilsidst piskes melet i.
Rul mørdejen ud og læg den i en smurt tærteform ca. 28 cm diameter, så den dækker bund og kant. Kom mazarinmassen over mørdejen og fordel den ligeligt over mørdejen. Bag kagen i midten af ovnen ved 200 grader i ca. 25 min. Tag kagen ud og afkøl den.
Smelt chokoladen i en skål over vandbad og pensl tærten med chokolade. Lad chokoladen størkne.
Vaniljecreme: Kom mælk, sukker, vaniljekorn, æggeblommer og majsstivelse i en lille gryde og kog op ved svag varme til cremen tykner. Tag cremen af varmen og pisk i den så den ikke trækker skind. Afkøl cremen før den toppes på kagen. Pynt kagen med jordbær.


Jeg serverede cremen ved siden af og lavede den ikke helt så tyk, nok nærmere som en flydende vaniliecreme.
Da det er hyldeblomst sæson, dryssede jeg disse smukke blomster over kagen.

lørdag den 9. juni 2012

Rødgrøds-snitter


Jeg lavede rødgrød den anden dag, da jeg var ved at tømme fryseren og fandt en masse bær fra sidste sommer. Grøden blev lige tyk nok, så vi har ikke fået spist så meget af den. Jeg fandt på at bruge grøden til "hindbær"-snitter.
Jeg brugte følgende opskrift af Mette Blomsterbergs, fra Det Søde Liv:


Ca. 6 stk.
Smørdej:
  • ½  stk. Vaniljestang, Polynesisk
  • 70 g. flormelis
  • 150 g. stuetempereret smør
  • 250 g. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½  dl. vand
Fyld:
250 g. god kvalitet hindbærmarmelade
Glasur:
ca. 200 g. flormelis
 en anelse vand
Drys:
Pastelfarvede små sukkerkugler
Smørdej:
Vaniljestangen flækkes på den lange led & vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv. Kornene & 1 spsk. fuld af flormelissen mases sammen med en lille palet på bordet, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, den resterende flormelis, stuetempereret smør, hvedemel og bagepulver æltes sammen. Tilsæt til sidst vandet og ælt dejen smidig og glat.

Dejen stilles i køleskab ½ time inden udrulning. Den kolde dej trilles til en tyk lang pølse. Form "pølsen" i rigeligt mel til ét langt rektangel ca. 20 X 30 cm. Det udrullede rektangel tilskæres i 2 stk. reelle strimler ca. 8 X 27 cm. Vigtigt der er nøjagtigt ens. De 2 ens strimler bages på bagepapir 10 - 12 minutter ved 200 grader. Det er ok at strimlerne virker "halvbagte". Afkøles og sammenlægges med hindbærmarmeladen. Toppen stryges herefter m. tyk glasur og drysses straks med sukker kuglerne. Udskær til "snitter" med en skarp kniv.

De blev rigtig gode men bløde, jeg ved ikke helt hvad der går galt for mig, har også tidligere prøvet at lave nogle andre smør-småkager som også blev bløde. Har mistanke om, at det er pga, jeg bruger rigtig smør og ikke margarine.