mandag den 6. november 2017

Citrontærte med marengs

Bunde
  • 200 g smør, stuetemperatur
  • 100 g flormelis
  • 1 stk æg, stuetemperatur
  • 300 g mel
  • 1/2 stk vaniljestang

Citroncreme
  • 2 stk æg
  • 2 stk æggeblommer
  • 150 g sukker
  • skal af 2 stk citroner
  • 1,5 dl citronsaft (ca. 3-4 stk.)
  • 15 g majsstivelse
  • 50 g smør, stuetemperatur

Marengs italiensk
  • 125 g æggehvider
  • 200 g sukker
  • 1 dl vand 
Bunde:
Der er til 2 bunde i opskriften, frys den ene ned.
Pisk smør og flormelis sammen, til det er hvidt og luftigt. Tilsæt æg og vanilje og pisk godt sammen. Sigt melet ned i og vend det med en dejskraber

Tryk dejen flad i en frysepose og sæt på frost. Når den er gennemkold æltes den hurtigt igennem, tryk flad og på køl igen. Rul derefter dejen ud og kom den i formen. Tryk dejen godt ind til kanten, specielt for neden, prik bunden med en gaffel. Bunden bliver bedst hvis dejen er kold inden afbagning. 
Bag ved 175 grader til den er færdig.

Citroncreme:
Kom sukker, citronsaft og reven skal i en kasserolle. Kog det op og lad trække i 5 min, sigt skallen fra. Pisk æg og blommer sammen i en gryde. Opløs majsstivelse i lidt vand, og kom det ned til æggene. Rør den varme citronlage i, og varm det hele op til det tykner. Kog den igennem ved jævn varme og under omrøring. Lad cremen køle lidt, og rør smørret i, i små klatter. Kom cremen i tærtebunden.

Marengs: 
Sukker og vand i en gryde, koges til en klar, lidt tyktflydende sirup.
Hvider piskes til skum, den kogende sukkerlage tilsættes lidt efter lidt, mens der piskes. Bliv ved med at piske til marengsen er kølet lidt af. Kom i en sprøjtepose.
Dekorer tærten og sæt den tilbage i ovnen under grill til den er let gylden.
Lad kagen køle af før den spises.

Velbekomme


Ingen kommentarer:

Send en kommentar